KD-formand vil blive på posten

Bjarne Hartung Kirkegaard har valgt at genopstille til Kristendemokraternes landsmøde

090901_Bjarne_Hartung001.jpg

Kristendemokraternes landsformand, Bjarne Hartung Kirkegaard fra Allinge, vil forsøge at blive genvalgt, når partiet holder landsmøde i Middelfart den 24. oktober.

Formanden oplyser, at han har valgt at følge en opfodring til at tage en tørn mere fra Vestjyllands og Bornholms storkredse.

Bjarne Hartung Kirkegaard vandt i oktober 2008 et opgør om formandsposten over den daværende formand Bodil Kornbek.

Kristendemokraterne arbejder lige nu på at samle så mange vælgererklæringer, at partiet bliver berettiget til at stille op til næste folketingsvalg.

- Vi er stadig ikke i mål med indsamlingen af vælgererklæringer. Men nu er det inden for rækkevidde, siger Bjarne Hartung Kirkegaard.