Forsvaret oplyser, at man onsdag aften måtte nødlande med en af helikopterne fra Karup.
- Det skete klokken 22.50 i øvelsesterrænnet ved Finderup og foregik helt udramatisk, fortæller presseofficer kaptajn Christer Villekjær Fogh Haven fra Helicopter Wing Karup.
Helikopteren en EH101 også kaldet Merlin var på øvelse ved Finderup, da piloterne konstaterede indikation på en teknisk fejl.
- Når det sker, sætter vi helikopteren rutinemæssigt ned, og det var, det der skete onsdag aften, fortæller presseofficeren.
Helikopteren er i nat blevet bevogtet af Hjemmeværnet.