Jyske Bank Boxen lægger gulv til herrernes OL-kval

Når de danske håndboldherrer den 8.- 10. april spiller OL-kvalifikationskamp på hjemmebane, bliver det et gensyn med Jyske Bank Boxen i Herning.

mchjyskebankboxenaften2.jpg
Foto: Tony Brøchner

Onsdag offentliggjorde det Internationale Håndbold Forbund, IHF, værtskaberne for herrernes OL-kvalifikationsturneringer, og her fik det danske herrelandshold hjemmebane.

I følge en pressenmeddelese fra Dans Håndbold Forbund er det siden da gået stærkt for at få de sidste aftaler på plads. I dag kunne det så offentliggøres, at spillestedet for kvalifikationskampen bliver Jyske Bank Boxen i Herning. Dermed bliver det et gensyn for de danske herrer, der sidst spillede i Boxen ved EM i 2014.

-Vi havde på forhånd snakket med MCH om mulighederne, og jeg er rigtigt glad for, at det så hurtigt er lykkedes at få de sidste aftaler på plads, så vi kan sikre vores herrelandshold den stærkest mulige hjemmebane, siger DHF’s formand, Per Bertelsen.

Også I Herning glæder de sig til en weekend klædt i rødt og hvidt.

-Vi er både glade og meget stolte over, at DHF har valgt Jyske Bank Boxen som hjemmebane for det danske herrelandsholds OL kampe. Det er en stor tillidserklæring, at vi endnu engang får lov at lægge faciliteter til et af DHFs arrangementer, og vi glæder os utrolig meget til samarbejdet og til igen at samle nationen til håndbold i verdensklasse, siger Georg Sørensen, administrerende direktør i MCH A/S

Herrerne spiller OL-kvalifikation den 8.-10. april mod Kroatien, Norge og Bahrain, og billetterne sættes til salg den 8. marts.

Kvinderne skal også spille OL-kvalifikation på hjemmebane. Dette sker den 18.-20. marts i Aarhus. Billetsalget hertil starter den 16. februar.