Jysk bilmesse aflyst

Finanskrisen har ramt Biler for alle

Rabatbiler.jpg

Der bliver ingen bilmesse i Herning i år. Finanskrisen har presset bilsalget helt i bund, og flere bilmærker har slet ikke haft mulighed for at deltage. Det eneste rigtige er derfor at aflyse messen, fortæller Georg Sørensen, adm. dir. Messecenter Herning.

- Branchen er tydeligvis så hårdt ramt, at det mest forsvarlige er at udsætte bilmessen i år. Og det gør vi med fuld forståelse og opbakning fra branchen, siger Georg Sørensen til borsen.dk.

Der er endnu intet bud på, hvornår bilmessen vender tilbage, men et bud lyder, at det tidligst bliver til efteråret 2010.

Siden 1997 er der blevet afholdt bilmesser i Herning hvert andet år. Bilmesserne har tradition med at gå på skift mellem Herning og Bellacenter i København.