Isglatte veje i midt- og vestjylland

DMI melder om isglatte veje. Flere steder er fortovene og vejene belagt med et tykt lag spejlglat is.

28.01.2010_glat001.jpg

Folk stod i morges op til spejlglatte veje og fortove mange steder - og ikke alle kunne holde balancen på det isede underlag.

På skadestuen på Regionshospitalet i Viborg har der fra morgenstunder og op ad formiddagen været omkring 15-17 personer, der er kommet til skade - enten fordi de er faldet eller kørt galt i det glatte føre.

Sygeplejerske Lis Aagaard fortæller, at det for rigtig manges vedkommende er håndledsbrud eller andre faldskader.

Identisk er situationen på hospitalet i Herning. Her har de også travlt med at hjælpe folk, der er faldet. Lige nu er der to timers ventetid.

Og Falck. De har kørt 500 ture fra midnat til ni i morges - og selv om det lyder af mange, så er det slet ikke så mange, som de havde frygtet.

Tøvejret skyld i de glatte veje

- Efter tøvejret har vi haft frostgrader igen i nat. Det gør, at smeltevandet er frosset, og vejene er glatte, siger meteorolog Lisbeth Nielsen fra DMI i Karup til Herning Folkeblad.

Vejudsigten byder på sol, men også snevejr i løbet af dagen. Temperaturerne vil stadig bevæge sig på frysepunktet med to -fire minus grader.   

Så det er værd at tage sig i agt for isede veje også de næste dage, hvis den vejr- prognose holder.