Initiativ skal redde dyr under høsten
Tre organisationer er gået sammen om at forbedre dyrs chancer for ikke at miste i livet til landbrugets maskiner under forårshøsten.
Hvert år dør mange dyreunger i forbindelse med forårets grønthøst. Det går især hårdt ud over rålam og harekillinger, der kommer til skade eller slås ihjel af høstmaskinerne. Men ifølge en pressemeddelelse fra Landbrug & Fødevarer har de sammen med Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening igangsat et arbejde, der skal reducere antallet af dyr, der går tabt i høstmaskinerne.
Det er et rigtig ærgerligt etisk problem, som vi er nødt til at finde løsninger på.
- Vore organisationer er enige om, at der er tale om et meget væsentligt etisk, og for haren også biologisk problem. Vi er også enige om, at landmænd og maskinførere er magtesløse og uden skyld i problemet - Man kan sammenligne det med den ulykkelige situation mange af os kender, hvor man i sin bil rammer et dyr, siger Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse til Fødevarestyrelsen.
De tre organisationer har i dag foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg for at fremlægge initiativet. Derudover har de også sendt et fælles brev til miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen.
- Vi ønsker, at ministeren finder midler til at få opdateret vores viden om omfanget af dyr der går tabt, og i hvilke typer afgrøder problemet er størst. Vi ønsker også, at der etableres en følgegruppe for projektet "Vildt Venlig Høst", så vi sammen kan finde løsninger, der virker i praksis, siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.
Organisationerne har i samarbejde udfærdiget et forslag til projektet. Med projektets gennemførelse vil eksperter komme med en opdateret viden om, hvor mange dyr, der går til, så man efterfølgende kan prioritere udvikling af løsninger.
- Det er et rigtig ærgerligt etisk problem, som vi er nødt til at finde løsninger på. Men netop fordi landmænd og maskinførere i dag simpelthen ikke har mulighed for at forhindre at dyr havner i maskinerne, kan man jo ikke bare lave vejledninger eller regler, der fjerner problemet. Og derfor er det så vigtigt, at der afsættes midler til at finde løsninger, som reelt dur ude i virkeligheden og ikke blot på skrivebordet, siger biolog Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening.
