Inger Støjberg er årets meningsdanner

Højrefløjens værdikrigere var bedst til at flytte vores holdninger i 2015. Allerbedst var Inger Støjberg.

Inger Støjberg

Inger Støjberg har været den mest toneangivende meningsdanner i det forgangne år. Sådan lyder dommen fra et panel af 51 personer fra medie-, forlags- og universitetsverdenen, som Politiken har bedt give årskarakter til de 100 mest markante stemmer i den offentlige debat.

Den 42-årige minister har placeret sig i en hvirvelvind af flygtningeannoncer, flygtningefjendskab og flygtningevirkelighed - hun er blevet venstrefløjens foretrukne prügelknabe og højrefløjens klippe.

- Man kan mene, hvad man vil om hende og hendes politik, men Støjberg er forbilledlig til at placere sin dagsorden lige der, hvor alle kommer til at snakke om den. Om det er via en Facebook-opdatering fra et biografsæde, hvor hun harcelerer over larmende indvandrerdrenge, eller det er i en lun dynejakke foran en flygtningeteltlejr i et råkoldt Danmark, evner hun at dreje diskussionen i sin retning. Det er der ingen, der gør bedre, siger Lea Korsgaard, chefredaktør på Zetland og en del af dommerpanelet, til Politiken.

I år er det sjette gang, at Politiken udnævner toppen af danske samfundsdebattører, men med kåringen af politikeren Inger Støjberg går dommerpanelet imod de sidste to års resultater, hvor ikkepolitikerne Yahya Hassan (2013) og Martin Krasnik (2014) indtog førstepladsen. Faktisk har otte af top-10’s meningsdannere deres daglige gang på Christiansborg.

Elbæk er årets højdespringer på listen. Han har leget kispus med debatkonventionerne, og der er også blevet plads til andre omvæltende stemmer i et år, hvor politikerne har påberåbt sig nødvendighedens politik. Psykologiprofessor Svend Brinkmann er listens højest placerede ikkepolitiker på en 6. plads, og formand for Psykologforeningen, Eva Secher Mathiasen, er ny på listen som nr. 26. Ifølge Lea Korsgaard er der en lige linje mellem Uffe Elbæks indtog i debatten og de budskaber, som Brinkmann og Secher Mathiasen har udbredt i årets løb.

- De har samme evne til at pege på sammenhængen mellem sind og samfund. Det er på mange måder en helt ny diskussion, som de på forbilledlig vis har placeret midt i den offentlige debat. De peger på den dybe forbindelse mellem strukturerne i samfundet og det, der sker i vores krop og vores hoveder, i vores hjerner og hjerter. Diskussionen om den forbindelse har været fraværende i den offentlige debat siden 1970’erne, selv om den i overvældende grad vedkommer helt almindelige danskere, siger Lea Korsgaard.