Inger Støjberg indkalder pressen til i morgen

I en sms til flere medier indkalder Inger Støjberg pressen torsdag.

I en lettere kryptisk sms indkalder Inger Støjberg pressen til møde klokken 13 torsdag på et endnu ukendt sted i Jylland. 

- Af hensyn til redaktionens interne planlægning, så kan jeg oplyse, at jeg vil stå til rådighed for pressen i morgen, torsdag den 23.6, i et tidsrum fra ca. kl. 13.00, skriver den tidligere venstrepolitiker i beskeden. 

Efter Støjberg forlod Venstre i kølvandet på rigsretssagen om den ulovlige instruks om adskillelse af asylpar, har der været mange spekulationer om den populære politikers fremtid.

4:39
Masser af folk mødte op, da Inger Støjberg havde inviteret til løsladelsesfest for sine støtter
Foto: Anders Meyer, TV MIDTVEST

For Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er der ikke nogen tvivl om, at der er et nyt Støjberg-parti undervejs. 

- Ja, det er helt sikkert, ellers ville det slet ikke give nogen mening, siger Erik Holstein     

- Jeg synes ikke, man behøver være nogen særlig dyb og intelligent og original analytiker, for at gætte på, at hun vil lancere sit projekt. Navnet er jo allerede kommet frem. Nu må den partidannelse, man allerede har ventet på i et stykke tid, komme, siger kommentatoren.

-  Og hun begynder også at have lidt travlt, hvis hun skal nå at have det hele på plads, inden der kommer et folketingsvalg.

Støjberg 2