Ingen unge- tak!

Unge turister mellem 15 og 25 er til mere skade end gavn. Sådan lyder det fra turistforeningen VisitVest, der nu udelukkende satser på familer og voksne par.

mandpacamping001.jpg

Ferie i Vestjylland er afslapning og ro. Og sådan skal det blive ved med at være. Derfor fravælger turistforeningen Visit Vest bevidst at lave ting, der tiltaler unge.

- Vi har desværre set i Nordjylland og andre steder, hvordan de unge terroriserer og hærger det hele, og derfor har mange af vores aktører sagt, at vi hellere skal satse på de andre målgrupper, siger turistdirektøren hos VisitVest Ole T. Bøndergaard til TV/MIDT-VEST.

En campingplads bakker op - hos dem er festglade unge ikke velkomne.

- Vi fokuserer på familier og par, og vi har en fornemmelse af, at det er det, folk gerne vil have herude. Man kan sætte sig ned og læse en bog eller tage en lur, og det er rigtig ferie, ik?, siger lejrchefen hos Søndervig Camping til TV/MIDT-VEST.  

Ingen penge i de unge

Det handler ikke kun om frygten for, at de festglade unge skal lave ballade. Det er også et spørgsmål om, at der ikke er nok penge i de unge.

- Når man ser på det forbrug, som målgruppen mellem 15 og 25-30 år har, er den ikke interessant for os, siger turistdirektøren hos VisitVest til TV/MIDT-VEST.

Se indslag her: