Ingen opbakning til Ørum-forslag

Per Ørum Jørgensens forslag om, at borgerne maksimalt må have 30 min. til nærmeste akutsygehus fik ikke stemmer nok.

Kun socialdemokraten Jens Peter Vernersen brød partidisciplinen og stemte imod sin egen gruppe, da der i Folketinget skulle stemmes om Kristendemokraten Per Ørum Jørgensens forslag om, at borgerne maksimalt må have 30 minutters transporttid til nærmeste sygehus.

Kun begrænset støtte

Dermed faldt forslaget med et brag for med opbakning fra kun Jens Peter Vernersen, Ørum Jørgensen, løsgænger Christian H. Hansen og Enhedslisten var der langt til et flertal.

Mest skuffet

Alligevel er forslagsstilleren ikke overrasket:

- Jeg var ikke overrasket, men mere skuffet over, hvorfor Socialdemokraterne skifter politik. Tidligere har det jo været en mærkesag for partiet, så det undrer mig, at de stemmer imod, siger Per Ørum Jørgensen, KD. 


Læs flere artikler fra Midt- og Vestjylland eller i kategorien Sundhed.