Influenzaen hærger: 100 i kø ved vagtlægen

Influenzaen har også fået tag i Midt- og Vestjylland. Vagtlægens telefoncentral har søndag konstant ca. 100 patienter i kø.

080109LaegevagtSkilt.jpg

I Århus er den første patient nu indlagt til observation på intensiv afdeling med et udbrud af influenza. Og det er en virus som rigtig mange har i kroppen lige nu, også i Midt- og Vestjylland. Lægerne vil ikke kalde det en epidemi, men der er meget travlt i sundhedssystemet.

100 i kø hos vagtlægenSøndag morgen mødte vagtlægen i Holstebro ind til en kø på 25 patienter, hvor rigtig mange havde influenza-symptomer. Og på vagtlæge-ordningens telefoncentraler har i alt 19 medarbejdere været kaldt ind for at besvare opkald søndag. Det er seks mere end normalt, og køen er konstant på op til 100 patienter.

Stadigt flere bliver syge

Formanden for vagtlæge-ordningen i Region Midtjylland, Karsten Svendsen, vurderer, at antallet af influenza-ramte endnu ikke har toppet. I løbet af de næste dage vil endnu flere blive ramt af virussen, og først om et par uger vil det stilne af igen, lyder vurderingen.

Læs mere om influenza på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. (eksternt link)