Indbrud i fyrværkeri-containere

Både i Herning og Holstebro har der i løbet af weekenden været indbrud mod fyrværkeri-containere.

12VoUlovligtfyrvaerkeri.Consolidated.01.jpg

Det er blevet den tid på året, hvor fyrværkeri er populært. Således har der i løbet af weekenden været to indbrud mod fyrværkeri-containere. Det ene på Ringkøbingvej i Herning. Her blev der brugt en vinkelsliber. Det andet på Hodsagervej i Mejrup ved Holstebro. Der blev brugt en rendegraver.

I begge tilfælde blev der stjålet betydelige mængder fyrværkeri.

Politiet hører meget gerne fra vidner, der skulle have set mistænkelige personer omkring containerne. Det er på telefonnummer 114.