I dag fylder et stykke dansk kulturarv 100 år: Men det går ned ad bakke

Mandag den 18. januar er det 100 år siden, at den første pølsevogn i Danmark trillede ud på gader og stræder og solgte pølser til 25 øre stykket.

Siden er prisen skudt i vejret, men 'en ristet med det hele' er gået hen og blevet allemandseje. Høj som lav kan finde på at tage en lille omvej for at sætte tænderne i hotdog og derefter skylle den ned med en iskold Cocio.

Men der bliver færre og færre vogne.

I 1960'erene og -70'erne var der cirka 700 pølsevogne i Danmark. I dag er der omkring 100 tilbage. Der kommer flere alternativer til de varme hunde - ikke mindst sundere alternativer, og den en gang så suveræne fastfood er presset.

Pølsevognens fødsel

For præcis 100 år siden rullede der seks pølsevogne ud på de københavnske gader. Vognene var udstyret med en kobberkedel, der var fyldt med røde pølser. Brødet var et daggammelt rundstykke.

Dermed var fastfood og streetfood født i Danmark.

De første vogne var ikke overdækket, og det var et hårdt job at være pølsemand i alverdens vind og vejr. De stak aviser under skjorten for at holde varmen, fortæller Bettina Buhl, der er madhistoriker ved Det Grønne Museum.

- Man sagde, at pølsemanden kunne træde på en mønt og mærke, om det var plat eller krone, fordi hans fodtøj var så slidte, siger hun til TV2 Nyhederne.

I de kommende år spredte pølsevognen sig til større byer i resten af landet.

Så gik det ned ad bakke

Da pølsevognene var størst i 70'erne begyndte konkurrencen at melde sin ankomst. Indtil videre havde der ikke været andre alternativer til fastfood.

Men i 1977 åbnede den første Burger King i Danmark. Pizzeriaer begyndte at dukke om rundt omkring, og danskerne anskaffede sig biler og dybfrysere. 

Det betød, at danskerne kunne hive noget hurtigt mad op af fryseren, og med bilen behøvede de ikke længere gå ned til slagteren eller bageren og dermed forbi pølsevognen, hvor den lille sult kunne melde sig. De kunne i stedet køre til de store varehuse i udkanten af byerne, fortæller Bettina Buhl til TV 2.

Frirum fra kostråd

Kender du det, når du kommer hjem fra to ugers ferie i Sydeuropa, og du har fået nok af paella, tzatziki og middelmådige lasagner, der bare ikke smager som den gode fra Knorr? 

Dit fly lander i Danmark, og mens du venter på din baggage, kan du se ud af øjenkrogen, at pølsevognen står og venter kun på dig med en pølse i svøb. Den er langt dyrere, end hvad en pølse på gaden ville koste, men du skal bare have den, fordi du har savnet klassiske danske pølser så meget. 

Pølser vil altid være en del af den klassiske danske mad, og netop derfor vil pølsevognene overleve.

- Jeg tror, at pølsevognen også eksisterer i 2121. Pølsevognen er helt unik. Det er dansk kulturarv, og der er noget retro-nostalgisk romantik over den. Den associeres med noget hyggeligt, og man kommer i godt humør, når man ser en pølsevogn, siger Michael Ravn, kommunikationsdirektør i Danish Crown Foods, der står for brands som Tulip, Steff Houlberg og Gøl, til TV2.

Kurven for antallet af pølsevogne er nemlig fladet ud, og for første gang i mange år er der sket en lille stigning.

- Pølsevognen er måske også en form for frikvarter for mange, der er trætte af at høre om kostråd og veganisme, siger han, og henviser til de mange sunde alternativer til fastfood.

Madhistorikeren Bettina Buhl tror også på pølsevognens overlevelse trods det stigende fokus på sundhed og klimavenlig mad i samfundet.

- Den skal nok overleve, og med 100-året kan det komme ind i danskernes bevidsthed, at det er en institution, som de skal huske at støtte, siger Bettina Buhl.