Hver anden dansker gør intet for at spare på strømmen

Den seneste tid har mange danskere haft udsigt til en højere elregning.

Det er dog ikke ensbetydende med, at der i betydeligt omfang er blevet skruet ned for strømforbruget.

Det viser en rundspørge, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige. I alt 1543 personer har deltaget i rundspørgen i perioden november og december.

Her svarer 46 procent af de adspurgte, at de stigende priser på strøm ikke har fået dem til at ændre deres vaner for brug af strøm for at spare penge.

Det er en meget høj andel, vurderer Henrik Sagild, som er direktør for Skade i Gjensidige.

Han peger på, at det kun vil kræve en meget lille indsats, før resultatet kan mærkes, når regningen skal betales.

- Når priserne på strøm er historisk høje, kan man selv med få tiltag i hjemmet gøre en forskel.

- Det kan eksempelvis være at slukke lys, der ikke er behov for, at slukke apparater på standby og overveje, hvordan og hvornår man bruger opvaske- og vaskemaskine, siger Henrik Sagild i en pressemeddelelse.

Elafgift bliver diskuteret

Ifølge Dansk Energi er den primære årsag til de stigende elpriser, at prisen på den fossile naturgas er mere end tidoblet siden efteråret.

Det rammer i sidste ende særligt forbrugere med naturgasfyr, mere end det rammer dem, der får opvarmet deres hus af eksempelvis en eldrevet varmepumpe.

De dyrere elpriser er på det seneste blevet en politisk diskussion, fordi mange borgere kan blive hårdt ramt af en højere elregning.

Diskussionen er især gået på den elafgift, som blandt andet borgerne betaler for at bruge strøm.

Fredag blev regeringen sammen med Radikale Venstre, SF, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne enige om at sænke elafgiften mere, end det tidligere har været planen. Det blev besluttet som en del af reformpakken "Danmark kan mere I".

I dag er elafgiften 90 øre per kWh, og den skulle oprindeligt lempes gradvist til 79,6 øre per kWh i 2025.

Partierne har besluttet, at afgiften skal sænkes med yderligere 14 øre fra den 1. juli 2022, med 16 øre i 2024-2029 og med 17 øre fra 2030.

- Aftalepartierne er enige om, at det er bekymrende, at varmeudgifterne for nogle danske familier er steget så meget, at privatøkonomien er presset.

- Aftalepartierne noterer sig, at regeringen vil indkalde til forhandlinger i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hvor yderligere tiltag kan drøftes, lød det fredag i aftaleteksten.