Huspriser er steget i januar

2015 har lagt stærkt ud med stigende boligpriser. I Midt- og Vestjylland er priserne steget i seks kommuner.

Murer_naer_0.jpg

Stik imod en normal kedelig januar i forhold til huspriser, er huspriserne i år steget generelt. Det skriver Boligsiden.dk.

I det midt- og vestjyske er huspriserne steget i Thisted, Vesthimmerland, Viborg, Holstebro, Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande Kommune.

- Der skete en stor udvikling på boligmarkedet i 2014, primært i forhold til købelysten. Den stigende køberinteresse er med til at fastholde en støt prisstigning, og det er den, der er slået igennem i januar også, selvom årstiden normalt ville trække prisen i den anden retning, siger Birgit Daetz der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Store dele af jylland er steget

Kommunerne med prisstigninger er pænt fordelt over hele landet. Store dele af jylland er i plus. Ud over de seks kommuner med stigninger har Herning, Struer og Lemvig ikke oplevet nogen ændringer, mens Silkeborg, Skive og Morsø Kommune har haft et fald i huspriserne.