Højsæson for traktorulykker: Kampagne virker ikke

Landbrugene fylder godt i det midt- og vestjyske landskab. Og med dem følger store maskiner og traktorer på landevejene. Desværre betyder det også, at landsdelen har den højeste andel af traktorulykker i hele landet på trods af en kampagne i 2015, som skulle nedbringe antallet af ulykker.

I 2014 var der 11 ulykker her i landsdelen, i 2015 var antallet 10. Det steg til 14 i 2016 og nye tal for 2017 viser, at antallet af alvorlige ulykker her igen var på 10.

Selvom tallene er små, så dækker de over alvorlige og i nogle tilfælde dødelige ulykker. Og det skaber bekymring, at udviklingen ikke går den rigtige vej.

Torben Bank er en af de traktorførere, der, når han sætter sig ind i sin traktor, er meget opmærksom på, at han udgør en stor fare for trafikken, men det skyldes ifølge ham også hensynsløse bilister.

- Vi har jo nogle steder, hvor vi skal svinge til venstre, og der så er en fuldoptrukken linje. Der er der mange bilister, der ikke er gode til at respektere. Der kan de godt overhale, selv om vi har blinket af og trukket ud, siger han. 

Store maskiner betyder voldsomme ulykker

Eksempler på ulykker i landsdelen er der nok af. Sidste år mistede en 20-årig thybo livet, da han ville overhale en traktor, der svingede til venstre. Traktorulykker bliver også taget meget alvorligt af Rådet for Sikker Trafik.

- De hører absolut til i den alvorlige del. Det vil sige, at der er en forholdsvis høj andel af dødsulykker og alvorlige skader. Der er ikke ret mange, som slipper let fra et uheld med en traktor eller en mejetærsker eller et andet landbrugsredskab, konstaterer Jesper Sølund, dokumentationschef hos Rådet for Sikker Trafik. 

Ifølge formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, så har landbruget selv et stort ansvar, men udfordringerne bliver også større. 

- Selvfølgelig har vi selv et ansvar i, at der er lys og alle de der ting, og vi viser det hensyn, der skal til. Men det, der er vores store udfordring, det er, at maskineriet bliver større og bredere, og vejene bliver ikke bredere, end de er lige nu, konstaterer han.  

Han efterlyser især flere steder, hvor maskinerne kan holde ind langs landevejene. 

- Det kræver også, at vi fra kommuner og forskellige steder laver nogle flere pladser, vi kan holde ind på. Nu oplever jeg selv omkring Skjern og Ringkøbingvej rundt, at der er en tre-fire kilometer, hvor man overhovedet ikke kan holde ind, og når jeg selv sidder som bilist, så bliver jeg også hamrende irriteret over, at man ikke kan holde ind, siger Søren Christensen.

Indslag fra oktober 2017 om en maskinstations initiativ mod ulykker: