Herning vil have ride-EM

Hvis det lykkes at få spring- og dressur-EM til MCH Arena i Herning, bliver det det største ridearrangement nogensinde på dansk jord.

Dressur ridning.jpg

Herning er sat i galop for at vinde kapløbet om at få lov at huse EM i spring og dressur i 2013.

Det er JBK Horse Shows, Sport Event Danmark, Herning Kommune og Dansk Rideforbund, der samarbejder om at arrangere det største rideshow nogensinde i Danmark.

- Danmark er klar til EM i springning og dressur. Facilliterne på og omkring MCH Arena giver os mulighed for at samle de to mesterskaber under rammer, der ikke er set tidligere i ridesporten. Men hvis vi skal opleve ridesport i verdensklasse i Danmark, er det vigtigt, at vi skaber de bedste rammer. Derfor har vi præsenteret ideerne for rytterne, for at høre deres ideer og ønsker for et optimalt mesterskab. For kun ved at løfte i flok, kan vi nå nye højder for sporten", siger Ulf Helgstrand, formand for Dansk Ride Forbund. 

 Alle bud på at afholde EM skal præsenteres for det internationale rideforbund sidst i august. Hvem der får arrangementet bliver afgjort til november.