Her er de mest populære navne i Vestjylland
Særligt blandt vestjyske mænd over 60 går et navn igen.
Hvis du hiver fat i en mandlig vestjyde over 60, så er der stor sandsynlighed for, at han hedder Jens.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at Jens 1. januar var det mest populære fornavn blandt vestjyske mænd og drenge.
Vestjylland dækker ifølge Danmarks Statistik over Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg.
Her er der samlet set 4787 mænd, der hedder Jens. Det svarer til 2,2 procent af alle mænd i Vestjylland.
Særligt de ældste mænd hedder Jens. For aldersgrupperne 60-69, 70-79, 80-89 og 90-99 år gælder det, at Jens er det mest populære navn.
Alder | Topscorer | Antal | Pr. 1.000 |
---|---|---|---|
I alt | Jens | 4.787 | 22,3 |
1-9 år | William | 441 | 21,4 |
10-19 år | Mikkel | 802 | 28,7 |
20-29 år | Mathias | 721 | 30,0 |
30-39 år | Martin | 760 | 31,2 |
40-49 år | Thomas | 1.007 | 37,4 |
50-59 år | Henrik | 1.212 | 39,3 |
60-69 år | Jens | 1.220 | 45,0 |
70-79 år | Jens | 1.165 | 52,0 |
80-89 år | Jens | 443 | 50,1 |
90-99 år | Jens | 82 | 70,5 |
Flere navne hos kvinderne
Hos kvinderne er der mere forskel på navnene.
Her er det mest populære navn Anna, men det er kun godt 1,6 procent af kvinderne, der har det navn.
Igen er det særligt hos de ældste, at det mest populære navn hitter. For aldersgrupperne 80-89 og 90-99 år gælder det, at navnet er det mest populære.
Alder | Topscorer | Antal | Pr. 1.000 |
---|---|---|---|
I alt | Anna | 3.298 | 15,7 |
1-9 år | Ida | 364 | 18,7 |
10-19 år | Emma | 709 | 26,5 |
20-29 år | Camilla | 586 | 28,2 |
30-39 år | Louise | 613 | 27,4 |
40-49 år | Mette | 990 | 37,4 |
50-59 år | Helle | 1.170 | 39,3 |
60-69 år | Hanne | 1.003 | 37,0 |
70-79 år | Kirsten | 870 | 37,4 |
80-89 år | Anna | 471 | 42,3 |
90-99 år | Anna | 168 | 67,7 |
På landsplan er Anne det mest poplære pigenavn. Det var der 1. januar godt 45.000, der bar.
Hos mændene hedder 47.000 Peter, hvilket gør det til det mest udbredte drengenavn i Danmark.
Efternavne, der slutter på '-sen', som eksempelvis Nielsen, er fortsat de mest populære på landsplan.
De udgør 19 ud af de 20 mest populære efternavne.