Heinze skifter til Silkeborg

Talentfuld målmand vil ikke stå i skyggen af Onyszko

070609__LasseHeinze.jpg

Fodbold-målmanden Lasse Heinze skal i den kommende sæson vogte målet for superliga-oprykkerne fra Silkeborg IF.

Heinze, der er på kontrakt i FC Midtjylland, har lavet en et-årig lejeaftale med silkeborgenserne.

Aftalen kom i stand få dage efter, at FC Midtjylland hyrede den voldsdømte målmand Arek Onyszko.

Lasse Heinze har ikke lagt skjul på, at det kom som en stor overraskelse for ham, at FCM valgte at lave en kontrakt med Onyszko. Heinze har i en længere periode været førstevalg i målet for ulvene, men kunne efter Onyszkos ankomst se frem til at sidde på bænken.

- Jeg har været i FCM i otte år, så klubben er en stor del af mig. Det bliver mærkeligt, at jeg ikke skal dreje, hvor jeg plejer. Men muligheden for spilletid i SIF var for attraktiv i forhold til en plads på bænken i FCM, siger Lasse Heinze til FCM.dk.