Harmonikasammenstød i morgentrafikken

Fire biler kørte mandag morgen sammen i et harmonikasammenstød ved Lund nord for Herning.

Vejen mellem Sunds og Herning var spærret en times tid i mandag morgen. To biler holdt stille for at dreje til venstre, og det overså en tredje og fjerde bil. Først kørte den tredje bil op i de to biler, der holdt stille, og den fjerde bil kunne heller ikke nå at bremse. Selv om trafikulykken skabte en del trafikale problemer, så var der ingen personer, der kom til skade.


Læs flere artikler fra Midt- og Vestjylland eller i kategorien 112.