Torsdag aften klokken 22:00 er halvdelen af stemmerne talt op i både Vestjyllands og Nordjyllands storkredse. Dansk Folkeparti er indtil videre gået frem med ti procent.
Hvis det resultat holder, skal der findes to nye folketingsmedlemmer til partiet i begge storkredse. Det overgår forventningerne i de meningsmålinger, der har været offentliggjort under valgkampen.
Venstre betaler prisen
Til gengæld mister Venstre terræn, mest i Vestjylland, hvor Venstre med halvdelen af stemmerne talt op er gået 7 procent tilbage.