Guide: Risalamande uden problemer

​Her følger en opskrift, så du og familien kan se frem til en dejlig portion risalamande.

colourbox19116516_1.jpg
Foto: Colourbox

For nogen er risalamanden den vigtigste ret juleaften. Retten er i og for sig lige til at gå i gang med, men mange ting kan gå galt. Risene kan brænde på, og der kan komme for meget vanilje i. Ja, faldgrupperne er mange, men her kan herunder følger en sikker opskrift, der vil garantere fred og idyl rundt om julebordet.

Risalamande til fire personer:

Halvanden dl vand
90 gram grødris
½ liter mælk
50 gram smuttede mandler
En vaniljestang
En spsk sukker
¼ liter piskefløde

Fremgangsmåde:

Bring ris og vand i kog i en tykbundet gryde. Risene skal koges ved jævn varme og under omrøring i cirka to minutter. Tilsæt mælk og bring grøden i kog ved kraftigt varme, mens du rører rundt. Skru herefter ned til svag varme, og rør så igen i cirka et minut. Læg herefter låg på og lad det koge i cirka 40 minutter – rør rundt med jævne mellemrum. Stil til sidst grøden i køleskabet, indtil den er kold.

I mellemtiden skal der hakkes mandler. Husk at gemme én, som den heldige vinder får i sin position. Resten af mandlerne hakkes sammen og kommes herefter i den nedkølede risengrød sammen med vaniljekorn og sukker. Pisk herefter fløden og vend det i grøden. Start med 1/3 af flødeskummet, og vend så stille og roligt resten i, indtil konsistensen er passende.

Følg nedstående og se, hvordan du kan peppe din risalamande op. Og ikke mindst hvordan kirsebærsaucen bliver lavet.

https://www.arla.dk/opskrifter/risalamande/

Kilde: Arla