Grov vold i Timring

En 20-årig mand blev natten til fredag tævet med et baseballbat af et tæskehold. To er varetægtsfængslet.

HerningPolitiBil.jpg

Et tæskehold opsøgte omkring 3-tiden i nat en 20-årig mand og tæskede ham med flere slag, blandt andet med et baseballbat. 

Den 20-årige befandt ikke hjemme hos sig selv, men på på en anden privat adresse, hvor han blev opsøgt af en gruppe, som overfaldt manden. Det fortæller Karsten Henriksen, vicepolitikommissær ved lokalpolitiet i Herning.

Umiddelbart efter overfaldet anholdt politiet to mænd, som de mener var en del af tæskeholdet. De var torsdag i grundlovsfor, hvor de blev varetægtsfængslet, sigtet for vold af særlig grov karakter. Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, da politiet leder efter yderligere to gerningsmænd.

Politiet mener, at grunden til overfaldet er et økonomisk mellemværende.

Det 20-årige offer for overfaldet var efter overfaldet til tjek på skadestuen med buler i hoved og nakke, men skaderne krævede ikke, at han blev indlagt.