Gode råd til nytårsaften

Falck er klar med gode råd til, hvordan man kommer sikkert igennem nytårsaften.

091231_Fyrvaerkeri2_001.jpg

Nytårsaften er for de fleste lig med fest og flot fyrværkeri, men desværre er det også en aften, hvor mange kommer til skade. Nytårsaftensnat er trditionelt årets travelste nat for Falck, der hvert år må rykke ud til et højt antal brande og fyrværkeriskader.

- Fyrværkeriskader kan være meget alvorlige, og vi ser desværre hvert år tilfælde, hvor affyring af fyrværkeri giver skader med varige mén, og i enkelte tilfælde kan det også medføre dødsulykker, siger Jørgen Mieritz der er brandchef hos Falck.

Undgå skader

For at nedsætte risikoen for at nytåret skal ende galt, giver Jørgen Mieritz følgende gode råd til sikker affyring af fyrværkeriet:

• Affyr raketter fra et lodret rør eller fra en flaske, der står fast i jorden. Hold aldrig antændt fyrværkeri i hånden.• Brug beskyttelsesbriller – og giv også til dem, der kun kigger på.• Forsøg ikke at lave fyrværkeri selv – det er livsfarligt.• Gå aldrig tilbage til en fuser.• Kast aldrig med fyrværkeri – selv tilsyneladende harmløst fyrværkeri kan give store brandsår.• Tænd ikke fyrværkeri nærheden af brandbart materiale.• Hold kæledyr inden døre – fyrværkeribrag kan skræmme dyrene.