muted

Danskeren bag bomben

Dette er historien om tømrer Charles Lauritsen fra Holstebro, som spillede en stor rolle i udviklingen af den første atombombe i verden. Charles er den glemte verdensmand.

Så klart udtrykker forfatter Knud Jakobsen sig om tømrerlærlingen Charles Lauritsen fra Holstebro. 

Charles har en fantastisk historie.
Fra ” Holstebro til Hiroshima” kunne den hedde eller ”Danskere som udviklede USA´s raketprogram”, eller som Knud Jakobsens bog kom til at hedde ”Danskeren bag bomben”.

- Jeg så tilfældigt hans nekrolog fra 1968 i en artikelsøgning i New York Times, og undrede mig over hvorfor jeg aldrig havde hørt om ham.

nekrolog-cropped

I nekrologen stod der bl.a., at Charles havde været med til at udvikle atombomben og var pioner inden for raketudvikling for forsvarsministeriet i USA.

Knud Jakobsen har i mange år arbejdet som journalist i Vestjylland, og han gav sig til at undersøge, hvem den amerikanske holstebrogenser var. Det kom der en bog ud af, som begynder således:

Forfatter Knud Jakobsen på Amerikaner kajen i København, hvor hovedpersonen i hans bog ”Danskeren bag bomben” stak af til Amerika fra.
Forfatter Knud Jakobsen på Amerikaner kajen i København, hvor hovedpersonen i hans bog ”Danskeren bag bomben” stak af til Amerika fra.

Hvordan kan en person være næsten ukendt og glemt i Danmark, med det CV Charles Lauritsen fik oparbejdet gennem sit liv? Det spørgsmål ville Knud Jakobsen finde svaret på, og han begyndte på en omfattende research, der mundede ud i en bog.

Charlie Christian Lauritsen, tømreren fra Holstebro, som blev raketudvikler og var med til at udvikle atombomben i USA
Charlie Christian Lauritsen, tømreren fra Holstebro, som blev raketudvikler og var med til at udvikle atombomben i USA

Charles Lauritsen var meget gode venner med den verdenskendte fysiker Niels Bohr, og Albert Einstein var også en del af hans omgangskreds, mens han arbejdede som professor i Californien på universitet ”Institute of Technology”.

Charles var kollega med Einstein.
Charles var kollega med Einstein.

- I bund og grund var Charles en rigtig vestjyde. Han gik ikke og pralede med det han lavede. Han behøvede heller ikke at gøre det. Han vidste godt, at det var gode ting han opfandt. En anden årsag til, at han ikke er nævnt i historiebøgerne er givetvis, at det han arbejdede med, var tophemmeligt, og han kunne ikke snakke om det.

Charlie var medlem af den Target Committee, der udpegede de japanske byer, som skulle bombes.
Charlie var medlem af den Target Committee, der udpegede de japanske byer, som skulle bombes.
muted

Voksede op ved savværk ved Storåen i Holstebro

Charles Christian Lauritsen blev født i 1892. Hans far havde et savværk ved Storåen i Holstebro. Faren tog sit eget liv da Charles var 10 år, og efterlod moren en forholdsvis stor formue på 30.000 kr. i 1902. Det betød mad på bordet, og Charles voksede op uden at sulte, men stadigvæk i et hjem, hvor der blev arbejdet for føden.
Efter 7. klasse kom han i lære som tømrer. Her brillerede han på skoleopholdene med at tegne rigtig godt.

Charles Lauritsen var god til at tegne.
Charles Lauritsen var god til at tegne.
Charles  til højre som dreng sammen med sin storebror Laurits.
Charles til højre som dreng sammen med sin storebror Laurits.

Charles ville noget mere efter han blev færdig som tømrer. Han ville være arkitekt, og han kom ind på skolen i København. Efter et år skiftede han linje på Kunstakademiet, da han hellere ville være billedhugger. Der skete meget for den lille, vævre og energiske unge mand fra Holstebro. 

Ægteparret Charles og Sigrid Lauritsen.
Ægteparret Charles og Sigrid Lauritsen.

Han blev forelsket i den medicinstuderende Sigrid Henriksen, som ligeledes kom fra Vestjylland, og han blev indkaldt til militæret. Første Verdenskrig var godt i gang, og Charles var meget lidt motiveret for livet som soldat. Midt i det hele bliver Sigrid gravid, de bliver gift og sønnen Thomas kom til verden i 1916. 

Charles sidder yderst til højre i gården ved Kunstakademiet i København.
Charles sidder yderst til højre i gården ved Kunstakademiet i København.

Stak af til USA

Charles Lauritsen bestemmer sig for at desertere fra militæret midt i 1. Verdenskrig efter sønnens fødsel. Han tager båden til Amerika, og er efterlyst de næste syv år i Danmark for sin ugerning.

Charlie blev soldat i sikringsstyrken, hvor tiden slæbte sig afsted.
Charlie blev soldat i sikringsstyrken, hvor tiden slæbte sig afsted.

Fra Miami sender han et telegram til Sigrid med en adresse. Hun pakker sin kuffert, og med Thomas på armen følger hun efter til Amerika.

1916-Sept-4-CL-telegram

Charles, som nu bliver kaldt Charlie, byggede selv deres første hjem, en husbåd på Lake Okeechobee i Florida.

Charlie, Sigrid og sønnen Tommy på sejltur ud for Miami.
Charlie, Sigrid og sønnen Tommy på sejltur ud for Miami.

Den Amerikanske drøm

Charlie havde det som en fisk i vandet i USA. Han arbejder sig op og tjener bl.a. penge på at lave radioer. Så finder han ud af, at han vil være fysiker og søger ind på et universitet i Caltech i Californien. Han bilder dem ind, at han har en bachelor fra Odense Tekniske Skole, hvor han gik i forbindelse med sin uddannelse til tømrer. Alt lykkes for Charlie, og han består med glans, og bliver professor på universitet. Han udvikler bl.a. nogle kæmpe røntgenrør, der bliver brugt til kræftbehandling.

Charlie hos Kennedy Radio.
Charlie hos Kennedy Radio.
muted

Charlie udviklede hele USA´s raketprogram

Charlies glansperiode bliver under 2. Verdenskrig. USA havde ikke en eneste raket ved krigens start, men det fik Charlie ændret på. På universitetet Caltech udviklede han ikke mindre end 408 forskellige raketmodeller, 51 raket motorer og 61 rakethovedet.

- Raketterne blev afgørende for USA. På en måde slog han flere mennesker ihjel end soldaterne gjorde i felten. Han var patriot, og gjorde det USA forventede af ham, fortæller forfatter Knud Jakobsen.

Knud Jakobsen kigger på raketten "Holy Moses" på Gedhusmuseet i Karup. Den blev den mest producerede af Charlies raketter.
Knud Jakobsen kigger på raketten "Holy Moses" på Gedhusmuseet i Karup. Den blev den mest producerede af Charlies raketter.

I 1944 blev Charlie hentet til Los Alamos i New Mexicos ørken til sit hidtil største projekt, hvor han blev sat til at udvikle komponenter til atombomben i samarbejde med J. Robert Oppenheimer, der siden fik titlen som 'atombombens fader'. Her blev Charles hurtigt indsat i Los Alamos-direktionen, hvor han altså blev en af Oppenheimers få fortrolige.

Han udviklede komponenter, lavede øvelsesbomber, og sørgede for at hele udviklingsteamet arbejdede sammen i atomprogrammet. Han overværede den første prøvesprængning, og var blandt de 13 mænd, som udgjorde Target Committee. Det var en gruppe med Oppenheimer i spidsen, som planlagde hvor og hvornår bomberne skulle bruges i Japan.

Her ses atombomben Fat Man, der blev kastet over Nagasaki.
Her ses atombomben Fat Man, der blev kastet over Nagasaki.
Charlies børnebørn fra USA  under et besøg i Danmark i 2014.
Charlies børnebørn fra USA under et besøg i Danmark i 2014.

I USA har Charles Lauritsen to børnebørn. De har begge kendt deres bedstefar. Margaret Lauritsen Preiss husker ham fra sin barndom som en rar og meget stille mand, der kunne reparere eller opfinde stort set alt.

- Han holdt sig i baggrunden. Han ville ikke være i rampelyset eller i centrum for opmærksomheden. Men når vi var sammen med ham, var han meget rummelig, og han kunne være meget morsom. Han havde den her tørre humor.

Det gik op for mig meget tidligt, hvor glødende patriotisk han var i forhold til sit adopterede fædreland, fortæller Margaret Lauritsen Preiss fra sit hjem i Californien.

Herunder kan du høre Charles Lauritsens barnebarn Margaret Lauritsen Preiss fortælle om sin bedstefar på en Skype forbindelse fra Californien.

0:58
Charles Lauritsens barnebarn Margaret Lauritsen Preiss fortæller om sin bedstefar på en Skype forbindelse fra Californien.

Forsøgte at forhindre brintbomben

Ligesom fysikerne Bohr og Einstein forsøgte Charlie Lauritsen at forhindre skabelsen af brintbomben, som er 1000 gange mere ødelæggende end atombomben.

- Han mente, det var totalt meningsløst at lave så kraftig en bombe. Den kan udrydde nationer, og det er ikke at føre krig. Charlie var formand for de amerikanske fysikere, og sammen med dem gjorde han, hvad han kunne for at forhindre brintbomben, men uden held. Fysikerne tabte til politikerne, konkluderer forfatter Knud Jakobsen.

Charlie havde spillet en stor og afgørende rolle i atomprogrammet, og han havde gjort det uden at stille spørgsmål ved nødvendigheden. Hans land var i krig, og atombomben kunne afværge en mulig katastrofe for hans nye fædreland. Men Charlie var også en mand med samvittighed, og de mange ofre i Hiroshima og Nagasaki hvilede tungt på hans skuldre. Få år senere skrev han til vennen og kollegaen Louis N. Ridenour, som han selv havde haft som studerende.

De sidste år af sit liv røg Charlie ind og ud af hospitalet, men trods alle sygdommene fortsatte han med at arbejde, så længe han kunne. Han døde i 1968.
De sidste år af sit liv røg Charlie ind og ud af hospitalet, men trods alle sygdommene fortsatte han med at arbejde, så længe han kunne. Han døde i 1968.

Døde af kræft

Charles Christian Lauritsen døde i 1968, 76 år gammel af nyre kræft. Ingen havde i deres vildeste fantasi kunne forestille sig, at en barndom ved Storåen i Holstebro skulle føre ham over Atlanten til et liv som raket- og atombombeudvikler, professor i fysik og rådgiver for USA´s præsidenter.

I USA er han ikke ukendt, som han er i Danmark. I USA er to laboratorier, to biblioteker og en gade opkaldt efter drengen fra Holstebro. Han fik flere hædersbevisninger bl.a. i 1948 tildelte præsident Truman ham ”Medal for Merit” for fremragende tjeneste under anden verdenskrig og gav ham dermed den højeste civile orden, som man på dette tidspunkt kunne få i USA. Få år senere fulgte kong Frederik efter, og udnævnte ham i 1953 til kommandør af Dannebrogordenen. Det skete på Niels Bohrs initiativ.

I 1948 tildelte præsident Truman Charlie "Medal of Merit" for fremragende tjeneste under anden verdenskrig og gav ham dermed den højeste civile orden, som man på dette tidspunkt kunne få i USA.
I 1948 tildelte præsident Truman Charlie "Medal of Merit" for fremragende tjeneste under anden verdenskrig og gav ham dermed den højeste civile orden, som man på dette tidspunkt kunne få i USA.