Giftigt at gøre det selv

Huse, der er bygget fra 1950'erne og frem til 1977, er ofte tikkende miljøbomber. Under gulve, bag fliser og i fugerne gemmer sig nogle af de giftigste stoffer, der findes.

asbest.jpg

At vælte en væg, skifte vinduer eller sætte nye fliser op. Det lyder måske umiddelbart som opgaver, de fleste gode handymænd selv kan klare, men arbejdet med gamle byggematerialer er langt fra ufarligt.

Huse, der er bygget fra 1950'erne og frem til 1977, er ofte tikkende miljøbomber. I de gamle byggematerialer gemmer sig nogle af de giftigste stoffer, der findes og mange af os har været i kontakt med dem uden at vide det.

Tal fra boligejernes videnscenter Bolius viser nemlig, at 52% af boligejerne selv tager sig af mindre gør det selv-opgaver i boligen, mens 12% kaster sig over større opgaver.

Hvis man bor i et helt almindeligt parcelhus, findes der ofte både asbest, bly og verdens 12. farligste giftstof PCB blandt byggematerialerne.

Link: Læs mere om PCB på Dansk Byggeris hjemmeside.

- De fleste ved, at Asbest kan findes i tagplader, men det er langt fra det eneste sted, det kan forekomme. Ofte findes det også i fliseklæb af ældre dato og under vinylgulve, fortæller Morten Sejbjerg, der er bygningskonstruktør hos Dansk Miljørådgivning.

Det meget giftige PCB findes ofte i fugerne omkring ældre vinduer og kan være svært at håndtere for private.  

Christian Kortegaard Pedersen fra Vinkel er en af dem, der har kastet sig over et større gør det selv-projekt. Efter et besøg af Morten Sejbjerg var han meget overrasket over, hvor mange farlige stoffer, der fandtes i hans hus fra 1957. 

- Det her med fuger og vinduer. Det er ikke noget, jeg er stødt på og det er heller ikke noget, jeg har søgt informationer om, fortæller han. 

Det er han ikke alene om. Det er de færreste danskere, der undersøger farerne, før de går i gang med at rive ned. Derfor bliver mange udsat for de farlige stoffer og de små støvpartikler, som sætter sig i lungerne og forøger risikoen for lungehindekræft. 

Links: Læs mere om, hvor asbest forekommer i ældre byggerier. Bliv klogere på, hvad du skal gøre, når du støder på asbest.

Kom med på Morten Sejbjergs gift-kontrol i Christian Kortegaard Pedersens hus her:

2:40