Fyrværkerisæson skydes i gang - styrelse har unge mænd i fokus

I samarbejde med Astralis forsøger Sikkerhedsstyrelsen at få unge mænd til at følge fyrværkeriråd.

165 personer kom sidste år til skade i løbet af nytårsdøgnet (arkivfoto).
165 personer kom sidste år til skade i løbet af nytårsdøgnet (arkivfoto).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er igen blevet den tid på året, hvor private på lovlig vis kan lyse himlen op med bulder og brag.

Fra denne mandag og frem til 1. januar må man nemlig fyre fyrværkeri af, og år efter år kan man i Sikkerhedsstyrelsen se, at unge mænd og drenge topper statistikkerne over fyrværkeriskader.

Derfor har styrelsen i år lavet en kampagne med e-sportsholdet Astralis.

Den skal forsøge at få fat i netop den målgruppe og forklare de velkendte råd på en ny måde.

Det fortæller styrelsens produktchef, Kirstine Gottlieb.

- Netop denne her kampagne taler ind i gamer-miljøet, fordi vi kan se, at det desværre stadigvæk er yngre mænd, som træder frem i skadesstatistikkerne, siger hun.

I kampagnen bliver beskyttelsesbriller omtalt som "face armor", og fyrværkeri kaldes "bombs" blandt andet med henvisning til computerspillet Counter Strike.

Styrelsen har også fået lavet beskyttelsesbriller i et design henvendt et mere ungt publikum. Brillerne har man kunnet afhente gratis i netcaféer flere steder i landet.

Uanset om rådene formuleres med lån fra e-sportens verden eller på helt klassisk vis, er de vigtige at huske, lyder det fra Kirstine Gottlieb.

- Det handler både om at passe på sig selv og andre, siger produktchefen.

- Derfor skal man altid bruge beskyttelsesbriller - både den, der affyrer fyrværkeriet, og tilskuere.

- Derudover skal man kun bruge godkendt fyrværkeri, lade være med at holde tændt fyrværkeri i hånden, holde sikkerhedsafstanden og aldrig gå tilbage til en fuser, lyder det videre fra Gottlieb.

Sidste år så man, at 80 procent af fyrværkeriskaderne ramte drenge og mænd.

165 personer kom sidste år til skade i løbet af nytårsdøgnet. Det var færre end normalt, hvilket kan skyldes coronapandemien.

I år er der ikke forsamlingsloft, så derfor holder Sikkerhedsstyrelsen skarpt øje med udviklingen, og om sidste års gode tendens fortsætter.

- Vi gætter på, at sidste års tal hænger sammen med corona. Men vi håber selvfølgelig altid, at vi også bliver bedre til at bruge fyrværkeri korrekt, for det ville være rigtig skønt, hvis vi kunne være på samme niveau som sidste år eller gerne lavere, siger Kirstine Gottlieb.

I alt stod børn og unge under 25 år for cirka to tredjedele af alle skader. Hænder og øjne er nogle af de steder, hvor man er særligt udsat for fyrværkeriskader.

Sidste år samarbejde Sikkerhedsstyrelsen med blandt andre Niels Olsen og Jesu Brødre om at sprede budskabet om et sikkert nytår. 


/ritzau/