Fra nytår kan borgere være med til at bestemme i Folketinget

Aktiv dødshjælp og drengeomskæring kan blive forslag, som borgere kan få bragt op i Folketinget. Alt det kræver er 50.000 underskrifter.

Fra det nytår kan borgere være med til at sætte den politiske dagsorden på en helt ny måde.
Fra det nytår kan borgere være med til at sætte den politiske dagsorden på en helt ny måde.
Foto: Brian Bergmann/Scanpix

Borgere, der kan indsamle 50.000 underskrifter, kan fra nytår bestemme, hvad der skal til afstemning i folketingssalen.

Dermed er det ikke længere forbeholdt politikerne at beslutte, hvilke emner, der skal stemmes ja eller nej til.

- Det handler om at lukke Folketinget op og give folk mulighed for at deltage mere aktivt i demokratiet. De får nu chancen for at sætte en dagsorden og tale deres sag overfor andre borgere, siger Rasmus Nordqvist, folketingsmedlem for Alternativet.

Den nye lov er inspireret af Finland, hvor parlamentet i to år har givet mulighed for såkaldte borgerdrevne sager. Godt ti er i den periode kommet til afstemning.

Eksempelvis er det med en underskriftsindsamling lykkedes en gruppe borgere at få ligestilling i ægteskabsloven. Dermed har homoseksuelle samme rettigheder som heteroseksuelle.

Aktiv dødshjælp og omskæring på dagsordenen

Mette Abildgaard, der er gruppeformand for De Konservative, regner med, at det også herhjemme især bliver temaer af etisk og følelsesmæssig karakter, der vil kunne samle underskrifter.

- Alle emner kan tages op, men det er min forventning, at emner, som normalt ikke kommer til debat i folketingssalen, vil komme til at fylde, siger hun.

Som eksempler nævner hun aktiv dødshjælp og omskæring af drenge. Emner, som ikke kommer til afstemning, fordi de enkelte partier er uenige internt. Derfor er det svært at stille et beslutningsforslag.

- Borgerne er ofte modigere i deres holdninger, og det vil være rigtig sundt for os politikere, hvis vi bliver tvunget til at skulle tage stilling i den type sager, siger Mette Abildgaard.

'Nej tak til kystnære vindmøller'

I første omgang er det dog foreningen Stop Vesterhav Syd, der forsøger at komme til orde. Foreningen har med kampagnen "De Kystnære møller - Pænt Nej Tak!" foreløbig indsamlet underskrifter, der skal få politikerne til at genoverveje et nyt vindmølleprojekt ud for Holmsland Klit ved Hvide Sande.

Foreningen mener, at møllerne vil ødelægge det uberørte kystlandskab, og det er der indtil videre 3624 underskrivere på. Formand Preben Greibe er langt fra sikker på, at foreningen når sit mål.

 - 50.000 underskrifter er rigtig mange, og det skal man være ydmyg over for, siger han.

/ritzau/