Fra modstandere til landsholdskammerater - Bramming og Øris håber på EM

Lige nu er truppen på 19 spillere. Den skal skæres ned til 16 spillere og to reserver. Øris og Bramming håber på en plads i landsholdstruppen til EM.

Nikolai Øris og Magnus Bramming mødes til dagligt som modstandere i ligaen, men kan komme til at spille som holdkammerater på landsholdet.
Nikolai Øris og Magnus Bramming mødes til dagligt som modstandere i ligaen, men kan komme til at spille som holdkammerater på landsholdet.
Foto: Mikael Andersen, TV MIDTVEST

  ↵

Når TTH Holstebro og Bjerringbro Silkeborg Håndbold tørner sammen, er Magnus Bramming og Nikolai Øris modstandere. Magnus Bramming spiller på fløjen for TTH og Mads Øris på backen for BSH.

De er begge udtaget til den 19-mands trup, som skal spille Golden League kampe i januar. Efter disse kampe skal landstræner Nikolaj Jakobsen skære en enkelt af de 19 spillere helt fra, og to skal med til EM som reserver. 

- Jeg har ikke prøvet EM før, det glæder jeg mig også til forhåbentlig at få lov til, så det er bare stoltheden omkring en forhåbentlig god oplevelse, siger Nikolai Øris.

- Nu er det jo første gang for mig, så det er utroligt stort, siger Magnus Bramming.

For de to er der heller ingen tvivl om, at det ville være en god oplevelse at spille på hold sammen. 

- Jeg synes jo Bramming er en klassefyr, så jeg håber jo, at både han og jeg får lov at komme med, så vi kan blive holdkammerater, det kunne være en kæmpe oplevelse, siger Nikolai Øris. 

2:06
De er modstanderen i årets sidste kamp, men snart kan Magnus Bramming og Nikolaj Øris blive medspillere på landsholdet