Foulum forsker i majs

Majsplanten er blevet en populær afgrøde blandt landmændene. Den giver 40 % højere udbytte end korn- og græsmarker, og kan dermed fodre væsentligt flere grise og køer. Derfor er arealet med majsmarker tidoblet de seneste 20 år.

Problemet med majs

Men majsen er også en udfordring, fordi der bliver vasket mere kvælstof ud i vandmiljøet fra majsmarker, end der gør fra andre korntyper.

En af udfordringerne er, at majsplanten er så høj, at den lukker det meste sollys ude for de efterafgrøder, som kunne vokse under planten og optage det overskydende kvælstof. Det betyder, at arealer med majsmarker er dårligere til at optage kvælstof end marker med andre typer afgrøder, hvor efterafgrøderne har nemmere ved at gro.

Udvaskningen er alvorlig

- Udvaskningen er jo alvorlig for vandmiljøet, kvælstof er et problem for grundvandet og giver algevækst i vandløb og fjorde. Samtidig er kvælstof medvirkede til dannelse drivhusgasser og dermed give en stor CO2-belastning, så der er ingen tvivl om at udvaskningen er alvorlig, siger seniorforsker Ib Sillebak Kristensen ved Forskningscenter Foulum.

Derfor er Forskningscenteret sammen med Videncenter for Landbrug gået i gang med at finde en løsning på problemet.

Udfordringen er at finde en efterafgrøde, som vokser så hurtigt, at den ikke bliver kvalt af majsen, men omvendt heller ikke bliver for kraftig, så majsen giver et dårligt udbytte.

Løsningen er ikke fundet endnu

I de foreløbige undersøgelser, der er lavet med efterafgrøder som rajgræs og rødsvingel, er der ikke kommet en holdbar løsning på problemet. Derfor har Forskningscenter Foulum søgt om penge til at lave flere forsøg med andre græs- og majstyper.

Se seniorforsker Ib Sillebak Kristensens forklaring på udfordringen med majsplanten: