Forslag: Bindende afstemninger i kommuner

Et folketingsflertal vil tillade kommunerne at lave bindende folkeafstemninger om lokale forhold. Kommunalforsker har svært ved at se behovet.

Den 3. december 2015 tog borgerne i Holstebro og Struer Kommune stilling til en kommunesammenlægning ved en lokal folkeafstemning.
Den 3. december 2015 tog borgerne i Holstebro og Struer Kommune stilling til en kommunesammenlægning ved en lokal folkeafstemning.
Foto: Anders Toft Bro, TV MIDTVEST

Hidtil har det kun været muligt at afholde bindende folkeafstemninger på landsplan. Men nu får kommunerne også snart mulighed for at lade borgerne tage direkte stilling til lokale, politiske spørgsmål.

Et flertal i Folketinget bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er klar med et lovforslag, der sætter rammerne for sådanne afstemninger.

- Jeg håber, at vi vil se et større engagement blandt borgerne, når landets byråd får dette nye demokratiske redskab i værktøjskassen. Jeg håber også, at vi vil se lidt flere lokale folkeafstemninger end hidtil. Her tænker vi demokrati på en ny måde, så folk kan mærke, at deres stemme gør en forskel, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA). 

Senest blev muligheden for en folkeafstemning benyttet, da Holstebro og Struer Kommunes borgere i 2015 skulle forholde sig til en mulig kommunesammenlægning. Det stemte borgerne nej til. 

Det er dog ikke alt, som et byrådsflertal kan sende til afstemning. En folkeafstemning kan ikke dreje sig om enkeltpersoner, skat eller kommunernes budget.

Endelig er afstemningsresultatet kun bindende, indtil næste valgperiode begynder. Den nye kommunalbestyrelse kan ændre det, uden at der skal afholdes en ny folkeafstemning.

Den nye afstemningsmulighed kommer dog næppe til at få den store betydning, vurderer Roger Buch, der er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.

Han bygger sin vurdering på erfaringen med ikke-bindende folke afstemninger , som allerede er mulige i dag.

- De er efter kommunalreformen kun blevet brugt i meget ringe omfang, og der er ingen grund til at tro, at de nye regler vil ændre noget.

Roger Buch hæfter sig særligt ved, at det kræver et flertal i en kommunalbestyrelse, hvis et forslag skal sendes til afstemning.

Dermed er det svært at forestille sig, at der kommer andre forslag til afstemning end dem, som hovedparten af kommunalbestyrelsen i forvejen er enige om.

Men hvis også borgerne eller et mindretal i kommunalbestyrelsen kunne fremsætte forslag, ville det for alvor kunne forandre noget og være en væsentlig tilføjelse til det repræsentative demokrati, vi har i dag, mener han.