Forsker: Politikernes mange idéer presser folkeskolen

Man bør støtte folkeskolen, give den ro og bedre vilkår, mener forsker Andreas Rasch-Christensen.

Folkeskolerne bliver tæppebombet med forskellige projekter og eksperimenter, mener forskningsleder Andreas Rasch Christensen.
Folkeskolerne bliver tæppebombet med forskellige projekter og eksperimenter, mener forskningsleder Andreas Rasch Christensen.
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Politikerne skal passe på med ikke at overbebyrde folkeskolen med forskellige forsøgsordninger og projekter, hvis de ønsker, at en presset folkeskole skal løse sine opgave.

Det er vurderingen fra Andreas Rasch Christensen, der er forskningsleder ved VIA University College, efter at undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil lave et forsøg med en ny skoletype.
    
- Helt grundlæggende skal man være opmærksom på, hvad man sætter i gang, og hvor stort pres det lægger på folkeskolerne. De er tæppebombet med forskellige projekter og eksperimenter lige for tiden, siger han.
    
Ministerens nye skoletype skal give den enkelte skole større selvbestemmelse over skolens hverdag. Forsøget skal prøves i en skole i hver kommune, siger Merete Riisager til Berlingske.
    
Selve tanken om at give mere selvbestemmelse lokalt, modtager ros fra Andreas Rasch-Christensen. Ifølge ham er de enkelte skoler bedre i stand til at forstå, hvilke præmisser de har for at løse lokale problemer.
    
- Skoler er forskellige. Elever er forskellige, siger han.
    
- I nogle områder er det hensigtsmæssigt at satse massivt på lektiehjælp på skoler.
    
- Nogle skoler er rigtig dygtige til at etablere samarbejde mellem lærer og pædagoger, så man ikke behøver at have særskilt understøttende undervisning.

Presset på mange fronter

Men han advarer også mod at skabe en skov af forsøg, som folkeskolen i en presset situation skal håndtere.
    
- I øjeblikket har vi en folkeskole, der er presset på mange fronter. Der er et væld af projekter og eksperimenter. Der en ny reform. Og i mange kommuner er der en vandring mod de frie skoler.
    
- Der er en folkeskole, der er under stort pres og kæmper for at fastholde elever. Man bør støtte den, give den ro og bedre vilkår. Og det gælder ikke kun en enkelt skole i hver kommune, siger han.
    
Den nye skoletype vil - så længe den er en særskilt ordning - ifølge Andreas Rasch-Christensen også blive en konkurrent til de øvrige folkeskoler.
    
Det frygter forskeren kan øge en udvikling, hvor folkeskolen har sværere ved at fastholde eleverne fra alle lag af samfundet.
    
/ritzau/