Forbedrede kontrakter på vej til danske ishockeyspillere

De ti danske Metal Liga-klubber kvitterer for spillernes opbakning, og tilbyder til den kommende sæson en ny og forbedret standardkontrakt

22VoIshockey.jpg

I følge en pressemedelelse mødtes de De danske Metal Liga-klubbers direktører  i går i SE Arena, og kunne med stor glæde konstatere, at kontraktudvalgets arbejde allerede har båret frugt. De danske ishockeyspillere i Metal Ligaen kan derfor se frem til stærkt forbedrede standardkontrakter i den kommende sæson. 

 

"Da Metal Ligaens ishockeyspillere for nylig som en samlet enhed bakkede op om kontraktudvalgets arbejde, lovede Ligaforeningen og kontraktudvalget at sætte skub i arbejdet med at levere en ny og forbedret standardkontrakt", siger Ligaforeningens formand, Klaus B. Rasmussen, der også er administrerende direktør i SønderjyskE. 

 

Kontraktudvalget bestående af Hernings Daniel Nielsen, Rungsteds Mikkel Holten Møller, direktør for Frederikshavn White Henrik Andersen og DIU direktør Ulrik Larsen  har arbejdet hurtigt, at de ti klubbers spillerrepræsentanter allerede har haft mulighed for at se udkastet, som der arbejdes videre med, så de sidste kommaer kan sættes. 

 

- Det har været utrolig vigtigt, ikke mindst at få spillerne forsikret, og det bliver de nu i den nye standardkontrakt. Samtlige spillere får nu en forsikring betalt af klubben, og herudover er der lavet et samarbejde med forsikringsselskabet, sådan spillertrupperne løbende informeres og tilbydes personlig forsikringsrådgivning. Endelig har vi justeret på en lang række andre "bløde" punkter, til gavn for spillerne, siger Klaus B. Rasmussen. 

 

Udover  beslutningen og vedtagelse af en ny standardkontrakt, fokuserede direktørerne på fremtiden for klubbernes spillere. 

- Vi mangler endnu at se svaret fra ministeren omkring udlændingeloftet, men det er unægtelig meget svært at se en bevarelse af dette. Det er paradoksalt, at fjernelsen af Udlændingeloftet sker på initiativ af spillernes egen fagforening, men i dag har klubberne givet håndslag på, at vi fortsat vil værne om især de yngre danske spillere i ligaen, så vi sikrer en fortsat god talentudvikling, der jo netop har sit afsæt i blandt andet udlændingeloftet, men vi vil naturligvis rette ind efter ministerens svar og se hvad der er muligt", slutter Klaus B. Rasmussen.