Flere penge til udviklingsprojekter

Der er kommet 30 millioner kroner mere at søge i puljen med LAG-midler.

Hornvarefabrikken i Bøvlingbjerg, der har nydt godt af midler fra LAG-puljen.
Hornvarefabrikken i Bøvlingbjerg, der har nydt godt af midler fra LAG-puljen.
Foto: Lasse Dieckmann, TV MIDTVEST

Den nytiltrådte socialdemokratiske regering har ført 30 millioner fra landsbrugspakkerne tilbage til LAG-midlerne. Penge som den foregående regering havde ført den anden vej.

- Det gør vi for at skabe liv, for at skabe aktivitet. Fordi vi ved, at LAG-midlerne er enormt gode midler, der bliver udmøntet af lokale borgere, som engagerer sig og som har et stærkt lokalt kendskab, siger erhvervsminister, Simon Kollerup.

Pengene har kunne flyttes, fordi flere af de projekter, de skulle være gået til gennem landbrugspakkerne, er blevet annulleret. 

1:52
Se video: Hornvarefabrikken i Bøvlingbjerg har fået vokseværk, efter den i 2016 fik en bid af LAG-midlerne.

- Det skaber succes

Med de ekstra penge vokser LAG-puljen nu fra 63 millioner kroner til 90 millioner kroner. Pengene, der kan søges af lokale aktionsgrupper, foreninger, klubber og små virksomheder, der kan stå for bæredygtig og grøn udvikling, skal skabe aktivitet.

- Vi ved, de skaber succes, vi ved, de skaber arbejdspladser ud i hele Danmark, og derfor synes vi, at det var klogt at annullere den besparelse, den tidligere regering havde lavet, siger Simon Kollerup.

En af de virksomheder, der har nydt godt af pengene i puljen, er Hornvarer fabrikken i Bøvlingbjerg, der i 2016 slog dørene op til nye lokaler.