Flere midt- og vestjyder på Verdensholdet

Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI) har netop udtaget Verdensholdet i gymnastik. Flere midt- og vestjyder er med på holdet.

2:04
I denne weekend kæmper 152 talentfulde gymnaster om at nå det ypperste indenfor deres fag. DGIs verdenshold. Kun 28 slipper igennem nåleøjet

Hvis man støder på Verdensholdet i gymnastik de næste par år, så er hele syv af deltagerne fra Midt- og Vestjylland. I dag afslørede DGI navnene på de 28 gymnaster, der er sluppet gennem den skrappe udtagelse. 

En af dem, der kom gennem nåleøjet, er 25-årige Dennis Andersen, som bor i Lomborg ved Lemvig, hvor han til daglig arbejder på Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole.

-Jeg blev både glad og lettet. Det var en dejlig forløsning at få afklaring på, om man var med eller ej, siger han.

TV MIDTVEST mødte Dennis Andersen til udtagelsen i sidste weekend - se reportagen i artikelvideoen. 

- Det seneste uger har været både fysisk og mentalt hårde. Det har været svært og sove, og man har gået og tænkt over det hele tiden, siger han.

Men nu kan han ånde lettet op. Om få uger begynder træningssamlingerne, inden verdensholdet drager ud på jordomrejse til oktober.

DGI's verdenshold er et af de mest prestigefyldte gymnastikhold overhovedet.  Holdet rejser verden rundt for at præsentere den danske folkelige gymnastiktradition.

Se alle udtagede atleter på linket her.