Flemming undrer sig: Hvorfor er vi ikke i gang med at bære masker endnu?

Flemming Kloster fra Lemvig har de seneste 15 år arbejdet med produktudvikling i Taiwan. Han er der flere gange om året, og han har derfor fulgt nøje med i, hvordan taiwaneserne tackler coronakrisen.

Ifølge ham vasker de hænder og holder afstand, ligesom vi danskere, men der er en forskel.

- Alle bærer masker. Inklusiv børn. Det er den helt store forskel, siger Flemming Kloster, der er supply director.

Taiwan er arelmæssigt mindre end Danmark. Ifølge Flemming Kloster er landet ikke lukket ned for de 23 millioner indbyggere. Alligevel er der ifølge myndighederne kun seks coronarelaterede dødsfald og under 500 smittede.

- De siger, at "business is as usual". Det er det jo selvfølgelig ikke, de har også corona derude, men ellers fungerer hverdagen, som den plejer. Så det undrer mig, at de kan undgå at lukke deres samfund ned. Restauranter, frisører, massører og indkøbscentre er åbne.

Derfor forstår Flemming Kloster ikke, hvorfor vi ikke allerede har indført påbud om at bære mundbind i Danmark.

- Der er helt sikkert rigtig mange andre gode forklaringer på, hvorfor de har klaret sig godt. Og jeg har kigget på alle de andre ting, de har gjort, for de har gjort rigtig mange ting. Men det, jeg synes er markant, er, at de bærer masker, og det gør vi ikke.

- Det undrer mig rigtig meget, at vi ikke er i gang med at bære masker endnu. Det undrer mig, fordi når vi åbner op igen, hvorfor gør vi så ikke noget ekstra, som Mette (Frederiksen, red.) snakker om.

Nogle lande har indført påbud om masker

I andre dele af verden har myndighederne indført påbud om at bære mundbind, hvis man færdes i det offentlige rum. Det er sket i eksempelvis Tjekkiet, Slovakiet og Østrig. 

Selvom WHO anbefaler brug af mundbind, så læner de danske myndigheder sig op ad Det Eurupæiske Center for Forebyggelse og Kontrol med Sygdomme, der ikke anbefaler masker.

Forskningsprojekt skal undersøge effekt

Et hold af danske forskere er dog gået i gang med at undersøge, om det kan have en positiv effekt, at der bliver båret mundbind i den brede befolkning under coronakrisen.

6000 personer deltager i undersøgelsen, hvor den ene halvdel skal gå med masker i en måned, mens anden halvdel skal gå uden.

- Som forsker forventer jeg primært, at vi får et svar på om mundbind virker eller ikke. Forhåbningen er selvfølgelig, at mundbind virker, for hvis det gør det, så kan det få ret vidtrækkende konsekvenser i forbindelse med vores nuværende coronakrise, siger Henning Bundgaard, der er en af forskerne bag.

Han er professor og overlæge dr. Med. på Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet. Han anerkender, at det kan virke rationelt, at mundbind virker. Men bærere af mundbind kan også risikere at ændre deres adfærd, så effekten ikke er god alligevel.

- For eksempel kan jeg bære mundbind og føle mig beskyttet, og derfor går jeg tættere på andre mennesker. Jeg glemmer måske at vaske hænder helt så hyppigt, jeg spritter ikke mine hænder af, og jeg er ikke længere så bekymret for at røre ved dørhåndtag, elevatorknapper eller andet, hvor der kunne sidde virus, fordi jeg føler mig beskyttet.

- Og hvis jeg ændrer adfærd på den måde, så kan det godt være, at man har en effekt af mundbindet, men at adfærden har reduceret den samlede effekt, så der måske ikke er en effekt eller der måske ligefrem kunne være en negativ effekt, forklarer han.

Konklusionen på forskningsprojektet forventes at være klar i juni. Og hvis det viser sig, at mundbind faktisk har en effekt på smittespredningen, så kan det betyde meget for måden, vi gebærder os på under krisen.

-  Hvis mundbind reducerer smitten til raske, så vil vi jo igen kunne færdes på arbejdspladser, i busser, tog og i øvrigt også socialt set kan vi være tættere på hinanden. Dermed kan vi undgå nogle af de restriktioner, som har sat landet i stå lige nu, siger Henning Bundgaard.