Fem gode råd til at undgå feber og snottet næse

Det er den tid på året, hvor sygdom og influenza har gode betingelser for at sprede sig. TV MIDTVEST har samlet fem gode influenza-råd.

Feber, muskelømhed, hoste, snot og hovedpine er symptomer på influenza.
Feber, muskelømhed, hoste, snot og hovedpine er symptomer på influenza.
Foto: Colourbox

Det er storsæson for snottede næser og feber.

Influenzaen har nemlig fået fat i det meste af landet, også her i det midt- og vestjyske.

Det har man mærket på Skave Skole, hvor klasseværelserne i de seneste par uger har været halvtomme på grund influenza.

- I sidste uge var en fjerdedel af børnene væk. Så det kan bestemt mærkes, når der lige pludselig er halve klasser væk, siger Karsten Kloster, der er skoleleder på Skave Skole.

Ikke set så mange influenzaramte i fem sæsoner

Faktisk er så mange lige nu nedlagt af de drilske sygdomssymptomer, at Statens Seruminstitut  har registreret det højeste antal influenzaramte i fem sæsoner.

- Vi hører, at flere får influenza ude i landet lige nu, siger hygiejnesygeplejerske fra Hospitalsenheden Vest Hanne Hvingelby.

- Er man syg, skal man blive hjemme. Man skal ikke gå i skole eller på arbejde, hvis man har de typiske influenzasymptomer som ømme muskler og led, lyder det.

TV MIDTVEST har nedenfor samlet de fem bedste råd til at forebygge influenza og forkølelse. Nederst i artiklen kan du se hele indslaget fra den influenzaramte Skave Skole.

2:00