Fem fra Team Nørreå til EM

Fem ud af 11 landsholdspladser blev i weekenden besat af spillere fra Team Nørreå Bordtennis

090209_Bordtennis_Norreaa.jpg

17 bordtennisspillere fra Team Nørreå deltog i weekenden i KFUM-Mesterskaberne i Silkeborg. Og det blev den rene medaljefest for klubben, hele 15 spillere fik metal med hjem af guld, sølv eller bronze.

Mesterskaberne fungerede samtidig som kvalifikation til europamesterskaberne, der bliver afholdt i Dresden, Tyskland, midt i maj. Med hele fem spillere ud af i alt 11 blev Team Nørreå den klub, der fik flest spillere med på landsholdet.

Fra seniorrækken kom Tommy Jørgensen og Michael Jensen med, mens Rakul Mikkjalsdottir, Louise Andreassen og Dennis Madsen kvalificerede sig i juniorrækken.