Fem bilister kørte galt i haglvejr

En haglbyge var natten mellem torsdag og fredag årsag til fem trafikuheld på Herning-motorvejen.

herning_motorvej2.jpg

I løbet af natten mellem torsdag og fredag har det haglet flere steder. På den midtjyske motorvej ved afkørslen til Herning Messecenter kom der en så kraftig byge, at fem bilister kørte galt inden for få minutter. Det var alle solouheld, men der var kun materielskade og ingen alvorlig personskade. Også torsdag eftermiddag kørte en bilist galt på motorvejen på grund af haglvejr.