Fagforening: Kommuner snyder fleksjobbere for penge

Det Faglige Hus har fundet fejl i hver anden fleksjobberegning i kommunerne - blandt andet i både Struer, Herning og Skive Kommune.

Landsformand Johnny Nim vil nu have politikerne til at stoppe kommuners bevidste fejlfortolkning af reglerne.
Landsformand Johnny Nim vil nu have politikerne til at stoppe kommuners bevidste fejlfortolkning af reglerne.
Foto: Det Faglige Hus

Tusindvis af danske fleksjobbere får ikke den indtægt, som de har krav på, fordi kommunerne enten fejlfortolker eller fejlberegner, når de afgør, hvor meget den enkelte borger har krav på i fleksløntilskud. Sådan lyder det fra Det Faglige Hus i en pressemeddelelse. 

Fagforeningen har inden for kort tid sikret sig to vigtige afgørelser fra Ankestyrelsen, der begge slår fast, at det er arbejdsgiveren og ikke kommunen, der fastsætter lønloftet i de stillinger, hvor en borger er beskæftiget i fleksjob.

Fagforening frygter flere oversete fejl 

På landsplan er der i dag 68.000 borgere beskæftiget i fleksjob, og i nogle kommuner går man målbevidst efter at få lønloftet for den enkelte fleksjobber sat så langt ned som muligt for at spare skattekroner. 

- Vi får konstant henvendelser fra medlemmer i fleksjob, som beder os efterprøve kommunens beregninger. Vi finder desværre fejl i hver anden sag, og jeg er sikker på, at vi kun har set toppen af isbjerget. Vi taler vel at mærke om fejl, der i flere tilfælde koster den enkelte borger op i mod 4.000 kr. om måneden i indtægt. Jeg kan frygte, at der rigtig mange rundt derude over bliver snydt, uden at de er klar over det, siger socialrådgiver Lennard Thomsen fra Det Faglige Hus.

Nogle fejl rettes efter en konkret henvendelse til kommunen, men ikke alle. Således har Det Faglige Hus vegne af to medlemmer netop vundet et par klagesager i Ankestyrelsen over henholdsvis Struer Kommune og Jammerbugt Kommune. I begge tilfælde mente kommunerne, at det var dem og ikke fleksjobbernes arbejdsgivere, der skulle fastsætte et lønloft.

- Hvis en borger er ansat i fleksjob efter de ”nye” regler, så kan borgerens samlede udbetaling af løn og fleksløntilskud højst udgøre den fuldtidsløn, som vedkommende ville have fået, hvis han eller hun var ansat på helt almindelige vilkår. Lønloftet skal derfor indeholde pension og evt. tillæg, herunder også funktionstillæg eller eksempelvis fleksibilitetstillæg, som en fleksjobber på grund af sit handicap er fritaget for. Og her kan det altså have stor betydning, om lønloftet er på 22.000 eller 26.000 kr. om måneden. Jo højere lønloft, jo mere får borgeren som udgangspunkt i tilskud fra kommunen, forklarer socialrådgiver Line Drachmann Haag fra Det Faglige Hus.

Fleksjobber blev snydt af Struer Kommune

Ankestyrelsen slår med de afgørelser helt fast, at det er arbejdsgiverens oplysninger om ordinære lønforhold i virksomheden og ikke fleksjobberens lønseddel, der skal lægges til grund for kommunens beregning af fleksløntilskud. I sagen fra Struer Kommune betyder det, at 58-årige Keld Højmark Nielsen har fået efterbetalt 86.000 kroner før skat. Det svarer til 3.600 kr. om måneden i de to år, han har været i fleksjob.

Den høje fejlprocent og bevidst fejlfortolkning bekymrer landsformand Johnny Nim. Han vil efter nytår rejse problemstillingen over for Folketingets Beskæftigelsesudvalg og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen med henblik på at få strammet op i alle 98 kommuner.

- Det ligner ikke noget, at man nogle steder ligefrem forsøger at snyde sig til besparelser. Borgerne skal kunne stole på, at kommunens beregninger er korrekte og i overensstemmelse med lovgivningen. Vi får rettet fejlene i de sager, som vi har med at gøre, men hvad med alle dem, der ikke har en fagforening i ryggen, lyder det fra Johnny Nim. 

2:24
58-årig fleksjobber fra Struer er gået glip af 3.500 kroner hver måned. Nu får han stort beløb udbetalt