Færre virksomheder i Midtjylland lukker

Det seneste år har der i Region Midtjylland været et fald i antallet af konkurser, mens tallet er stigende i resten af landet.

021009sTAAL001.jpg

Der bliver længere og længere imellem at virksomheder i Midtjylland må dreje nøgle rundt. I Midtjylland har der været et fald i antallet af konkurser på 4,9 procent i forhold til samme periode årets før.

- Konkurser i Region Midtjylland bliver stadig mere sjældne. Regionen har knap 5 pct. færre konkurser de sidste 12 måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Men der er for Sjælland stadig et stykke vej ned til det antal af konkurser, der var før krisen," siger Mira Lie Nielsen, økonom i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

Flere konkurser på landsplan I de første 4 måneder af 2015 har der på landsplan i gennemsnit været 369 konkurser mod 329 i 2014. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der netop er blevet offentliggjort.

- Konkursudviklingen i 2015 er et tydeligt signal om, at dansk økonomi ikke buldrer fremad og en reaktion på, at vi i 2014 pludselig så, at langt færre virksomheder gik konkurs.  Et større fald end den økonomiske udvikling kunne forklare. Allerede sidst i 2014 steg antallet af konkurser, og vi er derfor gået ind i 2015 på et højere og nok mere realistisk niveau," siger Mira Lie Nielsen.

Selvom antallet af konkurser på landsplan har været høj i starten af dette år, så kan resten af året blive meget svingene.

- Det er jo i høj grad aktiviteten i samfundet som afgør hvorvidt den enkelte virksomhed overlever eller ej. Den lave vækst som indtil videre præger den samfundsøkonomiske udvikling gør, at antallet af konkurser ikke ventes at falde til niveauet i de brølende år op til finanskrisen. Såfremt den økonomiske krystalkugle ser rigtigt, kan vi forvente et månedligt konkurstal omkring de 340 stykker," vurderer Mira Lie Nielsen.