Få festivaller giver overskud

Det er få festivaller i landsdelen der giver et mærkbart overskud. En af dem er netop overståede Thy Rock.

Listen over midt- og vestjyske festivaller er efterhånden lang. Men mange af dem har svært ved at få økonomien til at løbe rundt.

Ikast Musikliv: Underskud i 2012, overvejer at sænke ambitionerne.Skive Festival: Underskud i 2011 og 2012. Støttekoncert skal redde projektet.Haze over Haarum: Lille underskud i 2012.Rock i Holstebro: Lille overskud på et par tusinde.Herning Rocker: Lille overskud.Thy Rock: Stort overskud - 125.000 til hver af de otte foreninger bag.

Bork Havn Musikfestival: (først til august)

Der er for mange om buddetI Holstebro er formanden for "Rock i Holstebro" ikke i tvivl om, at en af årsagerne til de mange underskud er, at der er for mange festivaller.  

 - Årsagen er nok, at der er for mange om buddet. Der er også festival både i Struer og Ulfborg. Og året før regnede det samtlige 12 timer vi var på pladsen. Det betyder også noget, uddyber Søren Mærsk Berthelsen, formand for Kulturforeningen Rock i Holstebro.

Noget af det er held

I Thy har arrangørerne sikret sig et million-stort overskud, der giver hver af de otte foreninger 125.000 kroner i kassen. Penge der gør en forskel, men det er ikke dygtighed det hele, understreger Thy Rocks formand, H. P. Madsen. 

 - Når vi kører sådan et show her så skal der held til – vi har f.eks. lige haft to dage i godt vejr mens andre har haft regn. Og så har vi haft to gode år forinden, det betyder også meget for dette års billetsalg, siger han.


Læs flere artikler fra Midt- og Vestjylland eller i kategorien Kultur.