Endelig: Mælkeprisen stiger igen

Priserne på Global Dairy Trade steg med 14,8 procent, skriver Landbrugsavisen.

180815Maelk.jpg

De danske mælkeproducenter er ekstremt hårdt pressede på grund af de lave mælkepriser - men nu er der endelig en smule positivt nyt.

For første gang i fem måneder er mælkeprisen nemlig steget, skriver Landbrugsavisen.

Tirsdag steg priserne på mælkeauktionen Global Dairy Trade med 14,8 procent - efter fald på seks, elleve og ni procent på de sidste tre auktioner.

Landbrugsavisen understreger dog, at indekset, der nu lyder på 590, stadig er historisk lav.

Thomas Carstensen, der er direktør for Arlas globale råvarehandel, er glad for stigningen, men maner alligevel til forsigtighed.

- Man skal selvfølgelig være glad, når man kan se tegn på, at det vender, men jeg synes stadig, at vi mangler et stykke vej endnu, før vi er på et niveau, hvor det er acceptabelt, siger han til landsbrugsavisen.