Opdateret: 73-årig fundet død

Han har været forsvundet fra sit hjem siden klokken 02:37 i nat.

Blå blink.jpg
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST
Opdatering

Opdatering:

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser fredag ved middagstid, at den efterlyste 73-årige er fundet død.

    Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser fredag morgen en 73-årige mand.

    Han er gået fra sit hjem, en landejendom nordvest for Tim, i nedtrykt sindstilstand.

    - Vi får anmeldelsen klokken 02:37 fra hans hustru efter, at hun konstaterer, at han ikke er i hjemmet, fortæller Ole Vanghøj, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

    Herefter går politiet i gang med efterlysningen.

    - Vi har været ude og lede med hunde i nat uden held, siger vagtchefen.

    Og efterlysningen er fortsat i gang. Vagtchefen fortæller, at der nu er sat endnu flere kræfter ind for at finde den 73-årige.

    -  Vi har lige rekvireret en helikopter, og så søger vi i et større område derude i håb om at finde ham.

    Han tilføjer, at det kan give støj i området, men at politiet håber på, at folk omkring vil bære over med det.

    - Vi vil gerne bede borgere i området lede i stalde, udebygninger og i andre steder, hvor han eventuelt kan befinde sig, siger Ole Vanghøj.

    Vagtchefen opfordrer til, at folk kontakter politiet på telefon 114, hvis de har set den 73-årige eller ved, hvor han kan være.

    Manden er almindelig af bygning og har kort gråt hår.