Du bestemmer: Hvilket fællesskab skal vinde 50.000 kroner?

Ti fællesskaber er med i konkurrencen om at vinde titlen som Midt- og Vestjyllands mest fantastiske

Fantastiske Fællesskaber
Foto: William Perugini / Ritzau Scanpix

TV MIDTVEST er på jagt efter at finde landsdelens mest Fantastiske Fællesskab - men vi har brug for DIN hjælp.

I marts kunne alle former for fællesskaber tilmelde sig konkurrencen, og en særlig jury har siden udvalgt ti nominerede, som vinderen nu skal findes imellem.

Men hvem skal vinde? Musikklubben, ungdomsklubben, idrætsforeningen, cirkusklubben eller noget helt andet. Det er du med til at bestemme.

Stem via sms

Afstemningen åbner mandag den 3. september og lukker igen søndag den 23. september.

På hjemmesiden tvmidtvest.dk/ff kan man se en kort præsentationsfilm af alle de ti nominerede fællesskaber, og læse mere om hvordan man stemmer via sms.

Vinderen af konkurrencen i Midt- og Vestjylland får 50.000 kroner og går videre til en landsdækkende finale. Her kæmper i alt otte fællesskaber fra hele landet om at vinde 100.000 kroner ekstra.

Vi vil hylde de engagerede mennesker

Fantastiske Fællesskaber bliver arrangeret af TV 2 Regionerne i samarbejde med Tuborgfondet og Lokale- og Anlægsfonden.

- TV 2 Regionerne dækker hele Danmark, og vi kommer helt tæt på danskerne. Vi vil gerne hylde og give et kadeau til de ufatteligt engagerede mennesker, der hver dag har lyst til at hjælpe andre, siger Lone Sunesen, der direktør på TV MIDTVEST.

Se alle de nominerede til Fantastiske Fællesskaber 2018 HER