Du bestemmer: Hvilket fællesskab skal vinde 150.000 kroner?

Et gospelkor fra Bornholm, en flok vikinger fra Sønderjylland og en lille by i Vestjylland er med i kampen om at være hele Danmarks mest fantastiske fællesskab

TV MIDTVEST er sammen med de syv andre TV 2 Regioner på jagt efter at finde Danmarks mest fantastiske fællesskab.

I september blev det via en sms-afstemning afgjort, at den midt- og vestjyske kandidat til titlen er byen Mejrup, der ligger ved Holstebro.

Nu kæmper Mejrup mod kandidaterne fra de syv andre regioner om at vinde 100.000 kroner - udover de 50.000 kroner, som byen allerede har vundet.

'Mejrup - Det nære i det store' blev i september kåret til Midt- og Vestjyllands mest fantastiske fællesskab
'Mejrup - Det nære i det store' blev i september kåret til Midt- og Vestjyllands mest fantastiske fællesskab

Afstemning via sms

Med i konkurrencen om at blive hele Danmarks mest fantastiske fællesskab er blandt andre Aalborg Garden, et gospelkor fra Bornholm og en flok vikinger fra Sønderjylland.

Konkurrencen bliver igen afgjort via sms. På hjemmesiden tvmidtvest.dk/ff kan man se en kort præsentationsfilm af alle de nominerede fællesskaber, og læse mere om hvordan man stemmer.

Afstemningen åbner mandag den 15. oktober og lukker igen lørdag den 3. november, hvor alle TV 2 Regionerne sammen laver et stort finaleshow i Helsingør. Du kan se showet direkte på TV MIDTVEST fra kl. 19.45.

Jels Vikingespil er den regionale vinder af Fantastiske Fællesskaber hos TV SYD
Jels Vikingespil er den regionale vinder af Fantastiske Fællesskaber hos TV SYD

Vi vil hylde de engagerede mennesker

Fantastiske Fællesskaber bliver arrangeret af TV 2 Regionerne i samarbejde med Tuborgfondet og Lokale- og Anlægsfonden.

- TV 2 Regionerne dækker hele Danmark, og vi kommer helt tæt på danskerne. Vi vil gerne hylde og give et kadeau til de ufatteligt engagerede mennesker, der hver dag har lyst til at hjælpe andre, siger Lone Sunesen, der direktør på TV MIDTVEST.

Se alle de nominerede til Fantastiske Fællesskaber 2018 HER


Læs flere artikler fra Midt- og Vestjylland eller i kategorien Om TV MIDTVEST.