DSB opfordrer rejsende til at tjekke køreplan

Skal man ud og køre med DSB mandag morgen, bør man tjekke Rejseplanen.

Skal man ud og køre med DSB mandag morgen, bør man tjekke Rejseplanen eller DSB's hjemmeside en ekstra gang. Sådan lyder rådet fra informationschef Tony Bispeskov, DSB.

Ekstra Bladet har refereret en pressemeddelelse, der angiveligt stammer fra ansatte i DSB, som truer med arbejdsnedlæggelse mandag morgen.

Hos DSB er meldingen, at man som udgangspunkt kører tog, men at kunderne bør tjekke en ekstra gang, før de tager afsted.

- Vi forbereder os på at køre tog, det er vores opgave, siger Tony Bispeskov.

/ritzau/


Læs flere artikler fra Midt- og Vestjylland eller i kategorien Trafik.