DMI advarer: Pas på frostglatte veje

Nattefrost flere steder og risiko for glatte veje, lyder det fra DMI mandag morgen.

Vinteren nærmer sig med hastige skridt, hvad enten vi vil det eller ej. 

I nat har man flere steder haft nattefrost, og her til morgen advarer DMI så mod glatte veje flere steder i landet. 

- Mange steder har det i nat været klart vejr med temp lokalt under frysepunktet, og der har så været småbyger. Det er ikke kun bilruder der måske skal have fjernet rim eller is. Vær opmærksom og kør forsigtigt, skriver DMI på Twitter.

Hermed er opfordringen givet videre.