Digitalt: Lettere at få nummerplader

Bilkøberne får det lettere med digital motorregistrering - til gengæld er forhandlerne ikke ubetinget begejstrede.

060612_Nummerplade.jpg

Onsdag blev der indført digital motorregistrering i Danmark.

Skat har indtil nu haft monopol på indregistrering og udlevering af nummerplader, men nu kan private bilforhandlere og synshaller også indregistere et køretøj over nettet.

Dermed slipper bilkøberne for at køre til det nærmeste skattecenter for at få udleveret nummerpladerne - en stor fordel for køberne, men for forhandlerne betyder det mere administration.

- Det er jo egentlig statens opgave, som vi nu skal sidde og håndtere. Og vi får ikke nogen kompensation for arbejdet, siger autoforhandler Jesper Meiniche fra Holstebro.

Interview med autoforhandler Jesper Meiniche:

1:32

 

0:34
Fra i dag bliver motorregistreringen digital. Dermed kan bilforhandlere og synshaller også indregistrere et køretøj.