DGI vil have flere ud at gå

Hele ugen sætter DGI fokus på at gå. Med kampagnen We Walk forsøger de at få folk fra hele landet op af sofaen og ud i det fri.

En god flok var her til aften samlet for at gå en fællestur i Viborg.
En god flok var her til aften samlet for at gå en fællestur i Viborg.
Foto: Morten Fyrstenborg, TV MIDTVEST

Der bliver gået ture landet over i denne uge. DGI sætter nemlig fokus på gå-ture i fællesskab med kampagnen "We Walk", og det bakker de op om i Viborg.

- Normalt plejer vi at se fjernsyn om aftenen, fortæller Kim Bernhardt Jørgensen fra Viborg.

Men her til aften er Kim og konen kommet op af sofaen for at gå en tur.

- Det er for at komme ud og røre os lidt, så vi ikke bare sidder hjemme og kigger. Og så var der lige en oplagt mulighed her, hvor nogle havde skrevet om det på Facebook, og så syntes konen at det var tid til vi kom afsted, siger Kim Bernhardt Jørgensen.

Gåture i hele landsdelen

Det er ikke kun i Viborg, men i hele landet der bliver gået ture. I denne uge afholder DGI kampagnen We Walk, som skal få flere ud i det fri.

- Der er rigtigt mange fordele ved at komme ud og gå. Både psykisk og mentalt kan en gåtur faktisk gøre en kæmpe forskel. Derfor vil vi gerne have en masse ud at gå, forklarer René Vinther Olsen, som er Idrætskonsulent hos DGI Midtjylland.

Der bliver i løbet af ugen gået 460 turen under overskriften We Walk fordelt over hele landet. Og i sidste ende skulle det gerne give nogle gode gå fællesskaber.

- Det giver bare noget til det sociale og fællesskabet at have nogle at gå med. Og så er det godt at have nogle at mødes med. Så det giver helt sikkert noget ekstra, siger René Vinther Olsen.

Og efter første aften er Kim Bernhardt Jørgensen ikke i tvivl om han kommer igen. 

1:42
Se indslaget om We Walk i Viborg her.